Skip to content

Latest commit

 

History

History
38 lines (30 loc) · 2.59 KB

Chili_con_carneval.md

File metadata and controls

38 lines (30 loc) · 2.59 KB

Chili Con Carneval

En ret jeg har gjort meget i at gøre til min egen har altid været Chili Con Carne. Med min far som chilifan #1 åndende i nakken, har der altid været pres på, til at lave den ultimative chili. Denne udgave er godkendt! Mange kan være uenige om hvordan en "rigtig" chili skal være, men personligt har jeg altid benyttet mig af noget godt hakkekød, frem for okseklumper. Dette kan jo selvfølgeligt bare udskiftes efter smag.

Ingredienser:

  • 2 kg. hakket oksekød (el. okseklumper hvis dette foretrækkes. Begge dele gerne med en okay fedt procent!)
  • 3 store finthakkede løg
  • 3 fed hvidløg
  • 80 gram god, mørk chokolade
  • 2 dl mørk øl (gerne en Ale eller Stout)
  • Saft fra 2-3 økologiske limefrugter
  • 15-20 groft hakkede tomater
  • 2 ds chili bønner (røde kidney bønner i chili lage)
  • 1 ds Chipotle i Adobo lage
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 2 spsk brun farin
  • 3 spsk stødt spidskommen
  • 2-3 hele habanero (hakket)
  • 3-4 hele syltede Jalapeno
  • Salt
  • Peber
  • Chili olie

Fremgangsmåde:

  • Først brunes kødet i chili-olien i en stor støbejernsgryde (el. meget tykbundet gryde). Det gør at retten vil få en meget jævn varme, og ikke kun hvor der måtte være varme fra gasblus eller varme-elementerne på komfuret. Evt. brun kødet af flere omgange, så det ikke kommer i kog.

  • Når kødet er brunet tilsættes løg og hvidløg, der steges med til de er klare og let gyldne.

  • Herefter skrues der ned for varmen, og nu (yes!) tilsættes øllen og saften fra lime i ca. 10 minutter, til det har kogt godt ind.

  • Tilføj nu 2/3 del af tomaterne, tomatpuré, chilien, chipotle og den brune farin.

  • Lad nu retten stå og simre ved lav varme i 5-6 timer (gerne mere) så retten rigtigt kan trække på alle de gode smagssammensætninger.

  • Tilføj gerne et par laurbærblade, hvis du har et par i skuffen. Koger retten for meget ind, tilsæt evt. lidt mere øl, vand eller lidt hakkede tomater.

  • Når du har en god chili basis tilføjes den sidste 1/3 del af tomaterne, chokoladen, spidskommen og chili bønnerne uden deres lage. Har man ikke kunne finde chipotlen i adobolagde, brug da lagen fra bønnerne,. Lad den stå mindst 30 minutter endnu.

  • Nu skal den smages til, med salt, peber, chili, sukker eller citron, alt efter hvad du synes der lige mangler, hvis overhovedet noget.

OBS! Lav endeligt retten dagen for inden du gerne vil spise den, da kødet så vil have absorberet meget mere smag, og de mange forskellige smage i det hele taget kommer mere til sin ret. Serveres med en klat creme fraiche (jo federe den er, jo mere mildner den) og evt. naanbrød, eller ris.